|
Holdbeskrivelse
Zumba
Zumba er inspireret af den traditionelle salsa-, samba- og merengue-musik.
Zumba er sjov træning for alle aldre, og musikken vil få dig i rigtig godt humør. Dansetrinene er simple og din krop vil blive opstrammet på en helt ny måde.
Body-Step
Timen er en kombination af konditions- og styrketræning.
I første halvdel af timen fokuseres der på konditionen ved hjælp af en stepbænk. Der vil være simple trinkombinationer, så alle kan følge med, uanset om man er øvet eller nybegynder.
I slutningen af timen laves styrkende øvelser for hele kroppen.
Der benyttes forskellige redskaber som fx stepbænk og Xertubes.
Motions-boksning
Er holdet hvor alle – unge som ældre – kan være med.
Der tages udgangspunkt i kickboxing og alm. boksning, derved kommer hele kroppen i bevægelse.
Det er sjovt, hårdt og ikke spor voldeligt – kom bare med!!
Coreball
Coreball er træning på og med store træningsbolde. Det er en time, som henvender sig til alle, der ønsker at få opbygget en korrekt kropsholdning. Det vil sige, at der bliver fokuseret på at få optrænet stærke mave- og lændemusker samt får trænet kroppens øvrige muskler grundigt igennem.
Indoor cycling 1
Indoor cycling 1 er en kombination af korte og lange intervaller af tung belastning og tempokørsel. Du vil derfor kunne få pulsen højt op undervejs i timen.
Indoor cycling 2
Indoor cycling 2 vælges, hvis man ønsker at blive udfordret maksimalt konditionsmæssigt. Timen er bygget op på samme måde som indoor cycling 1, men på et højere niveau og man kører derfor med høj puls hele timen.
BEMÆRK
Som nybegynder er det vigtigt, at man kommer i god tid før holdstart, således at man kan få en grundig introduktion til korrekt cykelteknik, herunder indstillingen af cyklen.
|